Her følger nogle beskrivelser af Anton Frederik Nørgaard (1892-1974) og Olga Kristine Nielsen (1895-1985). Det var min morfar og mormor og jeg har prøvet at finde frem til flere detaljer om deres liv og virke. De mødte hinanden ved Wedellsborg, på Fyn og blev gift i 1921.
Forside - Soldaterbilleder - Gravsten - Billeder af gårde - Postkort - Min Far
Se mere om familien og slægtstræ på Familysearch.org
Olga Kristine Nielsen, Barløse Sogn, Fyn. (Foto formentlig ca. 1915-17 v. Wedellsborg ?). Hun er født d. 7 februar 1895. |
Anton Frederik Nørgaard, Vedsted sogn v. Haderslev (Foto formentlig ca. 1912 ?) Han er født d. 1 marts 1892. |
Anton Frederik Nørgaard (1892 - 1974) – er født i Sønderjylland, i Arnitlund ved Vedsted, Haderslev Amt.
Han var indkaldt som menig soldat i den tyske hær formentlig ca. 1912 - se herunder.
Og han deltog senere i 1.verdenskrig fra 1914 – 1917 (ca.), hvor han var i Frankrig – bl.a ved 8. Landwehr-Division - Ersatz-Bataillon Fußartillerie-Regiment Nr. 20, Armee-Abteilung Gaede. Han var Korporal (Unteroffizier). Link til "Den Store krig 1914-1918".
Kilder der nævner divisionerne: http://wiki-de.genealogy.net/Fu%C3%9F-AR_20 og http://wiki-de.genealogy.net/8._Landwehr-Division_(WK1)
Han havde 3 brødre, hvoraf de 2 (Peter Nørgaard og Markus Nørgaard) også deltog i 1. verdenskrig (den 3 bror Laurids var hjemme).
Postkortet herunder er skrevet og sendt omkring 20.7.1911 hvor Anton Nørgaard ses i midten og til venstre hans bror Markus Nørgaard. Personen til højre er fra Flensborg, som det kan der læses af teksten.
Postkortet er sendt til bror'en Laurids, hjemme i Arnitlund, og er sendt fra Thorn ( Polen - i den by der hedder Torun i dag?).
Afsender er Peter (Nørgaaard).
Teksten lyder sådan:
"Her på billedet kan du se tre gode kammerater vi ta os en lille en et gang imellem. Di to kjender du vel nok og den anden er en fra Flensborg."
"Thorn d. 20.7.1911. Kære Ven. Jeg vil tage Pennen i Haanden og skrive et par or(d) til dig iaften for jeg har god ti(d), jeg er sun(d) og rask og i god Humør og det samme haaber jeg ogsaa om dig. Jeg har jo været Süg i 4 Uger. En venlig Hilsen fra din gamle Ven Peter. Hils dem alle, lev vel"
Spørgsmålet er, om hvornår og hvordan billedet er taget? For det passer ikke helt med tidspunktet for militærtjenesten.
I følge "Der königliche Landrat zu Hadersleben", har jeg fundet data for værnepligten i 1912 (lægdsrulle).
Ses herunder på billedet. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19857960#262475,49131458
Han havde da bopæl hos M. Mortensen i Aarup ved Fole (Fohl), nær ved Enderupskov. Forældrenes navne - faren Peter Petersen Nørgaard (han døde dog allerede i 1902) og moren (enke) Anna Marie Jessen. Opholdsstedet for moren er "Geburts Ort" - Arnitlund. Den militærpligtige opholder sig i Aarup, og arbejder som landmand.
Lidt interessant er det, at man kan se højden som er 1,70 m og vægten er 67 kg. Der er formentlig også angivet noget om tøjstørrelse (Bauchumfang vist nok? 86/93 ?) .
Der er flere dato'er. Først er der hans fødseldato 1 marts 1892. Så er der en bemærkning med datoen 24-1-11, hvad det handler om er svært at læse (.... erteilt 24-1-11 måske ?). Så er der den militærpligtiges højde og vægt, det er jo fra 1912.
Den foreløbige afgørelse er formentlig "Infanteri" og under den endelige afgørelse "Entscheidung der Ober Erfasskommision?" står bl.a "Fuss. Art. 20" og datoerne 21-8-12 og nedenunder 16-10-12.
Her et andet billede hvor Anton Nørgaard sidder forrest helt til venstre. Billedet er formentlig taget omkring 1912?
Bagsiden af soldater-billedet.
Bagsiden af billedet fortæller, at billedet er fra Atelier Wahrmann, Lockstedter Lager neben Hülsings-Hotel. Lockstedt er en by i Amt Kellinghusen i den nordøstlige del af Kreis Steinburg, i den sydvestlige del af Slesvig-Holsten. Jeg fandt billledet her, af Hülsing Hotel, dateret fra 1911.
I marts 1912 var han ansat hos landmand M. Mortensen i Årup ved Fole, Nord Schleswig. På tysk Aarup pr Fohl.
Postkortet herunder er sendt 17/3-1912 fra Peter (Nørgaard) i Thorn. Her fejrede de, at der kun var 185 dage tilbage af værnepligten. Så skulle værnepligten slutte midt i september 1912. (Det er formentlig Peter Nørgaard helt til venstre på billedet?).
Peter Nørgaard har muligvis været indkaldt til militærtjeneste senere end normalt (Lægdsrulle https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19857960#262467,49129471). Her er dato'er både vedr. 1906, 1907 og 1908. Måske har han først været indkaldt fra omkring midten af 1911 og frem til 1912? Udsættelsen af militærtjenesten skyldes nok, at han han som ældste søn på gården i Arnitlund må have været gårdmanden, fordi faren jo var død. Han blev iøvrigt gift i september 1911 med Christine Holm.
På kortets billedforside står følgende: "So sprengt Reserve 1912 die letzen 200 Tage". "Weil so gross so weit so schön wer weis ob wir uns wieder sehen" og det sidste skilt "Wir dienten einst am Weichselstrand zum Schutz fürs deutsche Vaterland".
Teksten lyder:
"Thorn d. 17.3.1912. Kære Ven. Da jeg har god ti vil skrive et paar or til dig, jeg er i god humör og det samme jeg ogsaa om dig, jeg har gode dage side juhl har jeg ikke gjort nogen tjeneste, i di siste tre Uger har jeg sledt ikke været med, nu har vi kun 185 dage tilbage saa er det forbi, ogsaa maa du jo vist med, her på Kortet kan du se saadanne südwestkrigere, nu kan du jo se om du kjender nogen af dem. En venlig Hilsen fra Peter. (Øverst: skriv snart, Lev vel)"
Bemærkningen "nu har vi kun 185 dage tilbage saa er det forbi, ogsaa maa du jo vist med", kunne hentyde til at det nu snart er Anton's tur til militærtjenesten.
På et postkort sendt 12/5-1915 angiver "Fuss Artellerie Regiment Nr.20" i 8. Landwehr Division. Abteilung Gaede, Ober Elsass.
Et postkort sendt 18/12-1916 angiver, at han gjorde tjeneste i ”Fuss Artt. Bataillon 61, 2 Batterie, Feldpoststelle 286”. Det må også være omkring Alsace, hvorfra jeg også har et postkort med titlen "Das Slachtfeld in den Vogesen - Mülhausen und Umgebung".
På et tidspunkt flygtede Anton Nørgaard til Fyn (deserterede ca. 28/08-1917 fra Fuss-Artillerie-Battaillon 61), og kom til Wedellsborg. Efter hvad jeg har fået fortalt var det engang hvor han var hjemme på orlov. Han havde en drøm, hvor der kom en mand op på loftet hvor han lå og og sov, og sagde: ”hvis du skal overleve denne krig, så må du flygte nu”. Det gjorde han så, og nåede væk inden tyskerne kom for at hente ham.
Jeg har fundet nogle oplysninger på hjemmesiden http://denstorekrig1914-1918.dk/ om, at han er deserteret. Det er formentlig ca. 28/08-1917 fra Fuss-Artillerie-Battaillon 61. Herunder er det angivet, at han er født i 1890 men det er ikke rigtig. Han er født i 1892.
” NØRGAARD, Anton. Sp. 1: 95. Sp. 4: Arnitlund. Sp. 5: 1890. Sp. 6: 2. Batl. Fussart. Batl.
Kilde: HaLaråark, pakke 307, fag 46, nr.22. 251.”
Das Slachtfeld in den Vogesen - Mülhausen und Umgebung. Feldpostkarte - et postkort fra krigen.
(Nr. 2. Orig-Eigentum Verlag von Emil Hartmann, Strassburg)
De to andre brødre der også deltog i krigen, Peter Jørgensen Nørgaard (1886 - 1963), og Markus Marius Nørgaard (1894 - 1980). De flygtede også på et tidspunkt, og måske var de alle tre hjemme samtidig på orlov, hvor flugten skete?
Markus Nørgaard (https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19857960#262477,49132068) var på østfronten, formentlig først fra 1915. I flg. lægdsrullen, er der både data for 1914 og 1915. Seneste dato er 4/5-1915. Formentlig Infanterie-Regiment Nr. 84, placeret på østfronten.
Jeg fandt bl.a. også denne notits på "Den store krig 1914-18". Men har dog ikke fundet ud af hvor Latyol ligger?
Latyol, den 5. December. (1915)
En Julehilsen sender fra Østfronten til alle Venner og Bekendte derhjemme i Nordslesvig: Markus Nørgaard, Arnitlund; Christian Sørensen, Branderup; Peter Callesen, Bredevad; Jens Bjørnskov, Harres; Karl Marcussen, Østerby; Cornelius Reggelsen og Peter Hansen, Gallehus. Vi er alle sunde og raske og ved godt Humør.
http://denstorekrig1914-1918.dk/27-december-1915-flensbrog-avis-hilsner-fra-felten/
Jeg har også fundet ud af, at han er registreret som deserteret fra krigen.
” NØRGAARD, Marius Markus. Sp. 1: 183. Sp. 4: Arnitlund. Sp. 5: 1894. Sp. 6: 3. Komp. R. I. R. 263. Kilde: HaLaråark, pakke 307, fag 46, nr.22. 466.
NØRGAARD, Markus. Født: 19.11.1894 i Arnitlund. Bopæl: Arnitlund. Laut Erlass des Herrn Ministers des Innern vom 24.8.1918 – IV e 2377 – sind folgende Personen auf Grund des § 27, Abs. 1 des Reich- und Staatsangehörigkeitsgesetzes vom 22..7.1913 der preussische Staatsangehörigkeit für verlustig erklärt worden. Kilde: HKB 21.9.1918. Nr. 750.”
Peter Jørgensen Nørgaard er også flygtet (ca 1917)..
"NØRGAARD, Peter Jørgensen. Sp. 1: 83. Sp. 4: Arnitlund. Sp. 5: 1886. Sp. 6: 8/Res. Inf. Reg. 86. Kilde: HaLaråark, pakke 307, fag 46, nr.22. 251."
” NØRGÅRD, Peter. Sp. 3: 22.7.1897 i Arnitlund. Sp. 4: Hyrup II. Sp. 5: 1914 in Dänemark. Sp. 6: Durch Abstammung. Sp. 7: Bezirkskommando, II K. Nicht gestellt. Sp. 8: Tom. Sp. 9: Tom. Sp. 10: Tom.”
Blandt de postkort jeg har fundet, er her et fra hans bror Laurits. Det er sendt fra Arnitlund i julen, og dateret d. 18.12.1916. Billedert er formentlig taget i 1916. Adressen til krigspladsen er her Fuss Artellerie Batallion 61.
Tre brødre i felten (ca. 1916). Fra venstre Peter, Anton og Markus Nørgaard - Arnitlund ved Vedsted.
Teksten lyder sådan:
"Billedet er jo helt godt, Venlig Hilsen Laurits".
"Arnitlund 18.12.1916. Kære Broder! Da det nu snart er Jul, saa vil jeg sende Dig et Kort. Det ser ud til at Fred paa Jord 'kan' mere komme til sin ret nu, som de to sidste Aar. Altsaa glædelig Jul kære Broder".
(Siden opdateret januar 2023 - Anton Vestergaard - mail)